Sommerhilsen 2012

Septemberhilsen 2012

Sommeren er slut og vi har taget hul på det danske efterår. Et forår og en sommer der har budt på meget aktivitet for bestyrelsen.

Vi har som bekendt igennem længere tid, haft en god dialog med Vejdirektoratet angående leje af legepladsen, denne leje indbringer foreningen lige over 30.000,- i 2012. Så beslutningen om at leje legepladsen ud til arkæologiske udgravninger, viste sig at være en rigtig god forretning for os.

Mandag den 20. august 2012 deltog bestyrelsen i Ekspropriationsforretningen for legepladsen. Her skulle kommissionen fastsætte beløbet for jorden, d.v.s. det beløb grundejerforeningen skal modtage af Vejdirektoratet, i forbindelse med overdragelsen af jorden permanent. Forretningen blev ikke endeligt afsluttet, da Vejdirektoratet ikke var helt enige i Ekspropriationskommissionens beløb, dog er det sikkert, at beløbet lander på omkring 400.000,00 J Så igen, medlemmernes beslutning om at ekspropriere jorden permanent, viste sig også at være en rigtig god forretning for os.

Det egentlige arbejde omkring udvidelsen af motorvejen påbegyndes omkring den 1. oktober, hvor Karlslunde Mosevej bliver lukket ved broen og ca. 6 måneder frem.

———————

Igen i år har bestyrelsen runderet hele parken og kigget på de grønne områder. Der er fint mange steder, og dem som ”halter” har fået besked. Derudover må vi henstille til, at hundeejere samler deres hundes lorte op efter sig. En lort i græsslåmaskinen er bare ikke lækker. Vi ved, at flere medlemmer henvender sig til hundeejere, hvis de griber nogen på fersk gerning, det kan vi kun opfordre til, at alle gør.

Vores belægningsarbejde er nu færdigt og afleveringsforretningen med entreprenøren finder sted i denne måned, hvorefter vi forventer manglerne udbedret. Derefter regner vi med, at entreprenøren starter op på trapperne, dette arbejde måtte vi rykke lidt på grund af økonomien jf. referat fra Generalforsamlingen.

 

 

 

Vi håber meget, at alle medlemmer, der har matrikel ud til en sti, vil gå en tur med kosten, så sandet kan trænge ned mellem fliserne. Har man f.eks. sand i overskud fra en sandkasse, må man også meget gerne bidrage med dette. Jo mere vi passer på fliserne, desto længere holder de, og vi har jo selv betalt dem J

Vi håber at alle vil glædes over det pæne resultat i mange år fremover.

SOMMERFEST

Vi holder igen i år sommerfest i grundejerforeningen, den 15. september 2012. Det sker på Anne Marie Alle.

Man kan stadig nå at tilmelde sig, med en seddel i postkassen, hos Jesper på Benedikte Allé 24 eller på jespermiller80@gmail.com. Der er på nuværende tidspunkt 50 tilmeldte og der er stadig plads til flere. Det var enormt hyggeligt sidste år og bliver det helt sikkert igen i år med formanden ved grillen, hvorpå der laves helstegt pattegris.

 

Til sidst vil vi ønske alle et rigtigt dejligt efterår J

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen